.jpg)
AI minikonference
ÅbenOm dette event
Vi glæder os til at byde dig velkommen til AI-minikonferencen, du ikke vil gå glip af! Sammen med nogle af Danmarks førende AI-eksperter inviterer vi til en eftermiddag, der både vil inspirere og udfordre.
For én ting er sikkert: AI kommer til at forandre den måde, vi driver virksomhed, arbejder og udvikler vores samfund på.
Gennem konkrete cases, perspektiver fra nogle af dem, der er helt tæt på udviklingen, og et blik ind i fremtiden bliver du klogere på, hvad AI betyder for din virksomhed - og hvordan du kan forholde dig til mulighederne allerede i dag.
Kom og hør følgende oplæg:
Rasmus Bisgaard, CCO i DCAI, Danish Center for AI Innovation: Fra Danmarks AI-supercomputer til Danmarks AI-infrastruktur. Rasmus Bisgaard giver et indblik i udviklingen af Gefion og ambitionen om at gøre avanceret AI tilgængelig, sikker og anvendelig for danske virksomheder. Hør, hvordan ny kapacitet og stærke partnerskaber skal gøre det muligt for flere at bygge og drive AI i Danmark - på danske vilkår - og styrke dansk innovation, datasuverænitet og konkurrenceevne.
Stefan Veis Pennerup “The Flip Flop Guy”, Outcome Customer Engineer AI hos Google: Næste udvikling er allerede i gang: AI, der ikke blot svarer på spørgsmål, men kan løse opgaver og handle mere selvstændigt. Stefan Veis Pennerup fra Google giver et indblik i autonome AI-agenter med afsæt i Gemini og perspektiverer, hvad udviklingen kan komme til at betyde for virksomheder.
Jesper Ratza, serieiværksætter og stifter af bl.a. AUTOproff: Fra machine learning i AUTOproff til AI som en aktiv del af den daglige forretning. Jesper Ratza deler sine erfaringer med at tage teknologien fra de første konkrete anvendelser til i dag, hvor AI-agenter og automatisering driver en stadig større del af arbejdet i hans virksomheder. Hør, hvad han har lært undervejs, hvor han ser de største muligheder, og hvordan AI ændrer måden, han bygger og driver virksomheder på.
Mike Poulsen, CCO og partner i SOAK: Med solid erfaring i at omsætte AI-teknologi til konkrete forretningsløsninger tager Mike Poulsen fra SOAK os helt tæt på praksis. Gennem konkrete AI-cases udviklet for virksomheder i Vejle viser han, hvordan AI allerede i dag kan skabe værdi og nye muligheder i lokale virksomheder.
AI-minikonferencen er for dig, der vil skabe et stærkere fundament for virksomhedens fortsatte udvikling. Du går hjem med ny viden, konkrete perspektiver og inspiration til, hvordan din virksomhed kan tage de næste skridt med AI.
Oplægsholdere

Stefan Veis Pennerup
Outcome Customer Engineer AI hos Google

Rasmus Bisgaard
Chief Commercial Officer hos DCAI - Danish Centre for AI Innovation

Jesper Ratza
Serieiværksætter. Stifter af AUTOproff, PayProff, Solgt.com, WeFleet & SecurePayment

Mike Poulsen
CCO og partner hos SOAK
